Antimobbestrategi for Nordstjerneskolen

Nordstjerneskolen ønsker at være et mobbefrit fællesskab. Derfor arbejder vi løbende med vores børns 
trivsel, personalets kompetenceudvikling og et forpligtende forældresamarbejde. 

Mobning er et problem, der vedrører os alle. Om der er tale om mobbere, ofre eller passive, er det noget, vi 
skal løse i fællesskab. Alle har et ansvar for og del i denne indsats, både børn, forældre, personale og 
ledelse. 

Derfor har vi i fællesskab udarbejdet en antimobbestrategi. Strategien er dynamisk, revideres løbende og 
skal sikre, at alle på og omkring skolen og FO’en har en fælles retning, når det handler om at beskytte børn 
mod mobning.  

Mål for antimobbestrategien: 

  • At fremme trivslen på skolen og forebygge mobning
  • At skabe en fælles forståelse af, hvad mobning er
  • At sikre handling i forbindelse med mobning
  • At støtte børnene i at begå sig hensigtsmæssigt på internettet/digitale medier
  • At skabe en sammenhæng mellem værdiregelsæt (https://nordstjerneskolen.dk/vores-skole/vaerdier) og handling 

Skolens ansvar: 

Vi arbejder forebyggende med trivsel ved:

  • At have fokus på alles ansvar for trivslen i både de store og de nære fællesskaber  
  • At arbejde aktivt sammen med børnene med skolens værdiregelsæt  
  • At gennemføre trivselsfremmende aktiviteter  
  • At arbejde kontinuerligt pædagogisk og didaktisk med mobning som tema   

Definitioner 

Det kan ofte være svært at skelne mellem drillerier, konflikter og mobning. Derfor anvender vi følgende 
definitioner: 


Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der påpeger konkrete særlige karakteristika ved den 
omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri er mere spontant og tilfældigt end mobning, som er 
kendetegnet ved systematikken. Drillerier kan være hårde, men funktionen er ikke udelukkelse fra 
fællesskabet. 


Konflikter er i sit udgangspunkt hverken onde eller gode, men et fælles grundvilkår. Konflikter er 
uoverensstemmelser, der handler om noget konkret, - en sag. Konflikter giver spændinger i og mellem 
mennesker. I en konflikt er der bevægelse fra begge sider, i mobning er der kun fra en side. 

Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne 
er person er tvunget til at opholde sig.

Det er mobning, når en person gentagne gange udsættes for negative handlinger som skub, negative 
kommentarer eller sladder fra en eller flere elever. Det er også mobning, når en elev bevidst holdes 
udenfor fællesskabet, både det fysiske fællesskab og på sociale medier. 
Når der sker mobning ekskluderes et medlem af en gruppe, som vedkommende er afhængig af. Derfor er 
udstødelse meget nedbrydende og passiverende for offeret. 


Mobberoller 

Mobning er ikke kun imellem mobber og offer. Mobningen kan kun finde sted med gruppens accept, de er 
indirekte med til at legitimere mobning. Der er derfor væsentligt at aktivere de passive tilskuere, hvis 
mobningen skal til livs. 


Digital mobning 

Digital mobning er anonym. Kropssproget mangler og mulighederne for at misforstå hinanden er store. 
Skriftsproget har begrænsninger, som forsøges elimineret med smileys og emojis, som let kan misforstås. 
Konflikter på nettet eskalerer hurtigere end de gør, når man står ansigt til ansigt, idet almindelige fysiske 
stopsignaler ikke er til stede. Man tør være grovere mod hinanden. 


Digital mobning er komplekst, det er ikke altid muligt at placere "skyld", idet rollefordelingen ikke er tydelig 
i forhold til klassiske roller som mobber og mobbeoffer. Flere kan blive suget ind i mobningen, da 
usikkerheden og frygten for at blive den næste, der bliver hængt ud er stærk. Tankerne og usikkerheden i 
forhold til digital mobning fylder i manges hverdag og påvirker deres identitet. 


Mobning kan således være: 

  • Verbal - f.eks. øgenavne
  • Social - f.eks. blive holdt udenfor
  • Digital - f.eks. på de sociale medier
  • Fysisk - f.eks. blive slået eller sparket
  • Psykisk - f.eks. blive truet eller tvunget til noget

Negative handlinger kan eksempelvis være: 

  • at latterliggøre, f.eks. at bruge nedladende øgenavne
  • at udstille en anden negativt ved at tale eller skrive nedsættende om vedkommende f.eks. på 
    sociale medier
  • at sprede skadelige rygter
  • gentagne gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
  • bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig 
    bort
  • at slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil
  • at true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
  • at tage eller ødelægge den andens ting

Vær opmærksom på mobning og hold øje med tegn hos barnet som: 

  • Taler et hårdt sprog eller har et ændret sprogbrug
  • Er vred og aggressiv i omgangstone og reaktionsmønster - begynder måske selv at være efter andre
  • Er tavs og indesluttet
  • Er ensom og isoleret
  • Er trist og ked af det
  • Klarer sig dårligere i skolen mht. faglige præstationer
  • Øget fravær
  • Afhængighed af sociale medier
  • Mister engagement og nærvær i skolen
  • Mister tilliden til andre og oplever alting som anklager mod sig selv
  • Tvivler på sig selv og får mindre selvværd og selvtillid
  • Manglende livsglæde, energi og mod
  • Har angstanfald og/eller søvnproblemer
  • Lider ofte af hovedpine eller mavepine
  • Har mærker fra slag eller andet på kroppen
  • Har ødelagte ting eller mangler ejendele
  • Kan begå fysiske overgreb på sig selv, fx skære i sig selv
  • Henvendelser fra andre i barnets netværk 

Når mobning konstateres, gør skolen følgende for offeret og mobberen/mobberne:  

  • Lærer/pædagog tager individuelle samtaler med de direkte involverede, gruppen og afdækker 
    oplevelsen
  • Forældre orienteres
  • Leder, lærer/pædagog laver handleplaner ud fra metoden Signs of safety. I samarbejde med 
    forældre og barn tages der afsæt i den konkrete bekymring, og arbejdes specifikt med de 
    involverede parter.  
  • Opfølgning på handleplaner  

Hvis det ikke afhjælper oplevelsen

Mobbesagen indstilles til FKI, som koordinerer den rette indsats. Det kan f.eks. bestå i et møde eller en 
indsats for hele klassen eller holdet. Typiske metoder og handlinger kan være at inddrage den fremskudte 
rådgiver, søge sparring i Forum på tværs eller mægle mellem de involverede parter.

Forældrenes ansvar:  

Som skole forventer vi, at forældrene påtager sig et ansvar for deres barns adfærd og trivsel i skolen. Det 
betyder, at man som forældre taler loyalt om skolen overfor barnet, andre forældre og barnets 
kammerater. Forældrene hjælper barnet med at skabe legerelationer. Forældrene indgår aktivt i 
skole/hjem-samarbejdet og retter henvendelse til barnets lærere og pædagoger, hvis noget undrer eller 
bekymrer omkring deres eget barns eller andre børns skole- og FO-liv. 

Forældrene støtter op om fællesskabet på skolen og møder op til sociale arrangementer. Forældrene 
arbejder desuden for den sociale trivsel og mod mobning i skolens øvrige råd og udvalg, hvor forældre er 
repræsenteret.

Forældrene er opmærksomme på mobning og holder øje med tegn hos barnet som: 

  • Manglende lyst til at gå i skole
  • Har overvejende negative fortællinger om skolen og kammeraterne
  • Taler et hårdt sprog eller har et negativt ændret sprogbrug
  • Er vred og aggressiv i omgangstone og reaktionsmønster - begynder måske selv at være efter andre
  • Er tavs og indesluttet
  • Er ensom og isoleret
  • Er trist og ked af det
  • Klarer sig dårligere i skolen mht. faglige præstationer
  • Mister engagement og nærvær i skolen
  • Mister tilliden til andre og oplever alting som anklager mod sig selv
  • Tvivler på sig selv og får mindre selvværd og selvtillid
  • Manglende livsglæde, energi og mod  
  • Har angstanfald og/eller søvnproblemer  
  • Lider ofte af hovedpine eller mavepine
  • Har mærker fra slag eller andet på kroppen
  • Har ødelagte eller manglende ejendele
  • Kan begå fysiske overgreb på sig selv, fx skære i sig selv
  • Forældrene er opmærksomme på mobning på sociale medier:
  • Spørger ind til sit barns venner og oplevelser på nettet på samme måde, som man ville spørge ind 
    til venner og oplevelser i skolen
  • Tager ansvar for at løse konflikter, der foregår på nettet og sociale medier
  • Samarbejder med de andre forældre om at hjælpe
  • Sætter sig ind i børnenes digitale univers – selvom det umiddelbart virker kompliceret 

Tilsyn og implementering: 

Skolens ledelse orienterer medarbejderne minimum en gang årligt om antimobbestrategien. Der laves en 
trivselsmåling på skolen hvert år, og bestyrelsen orienteres om og forholder sig til resultaterne. Skolens 
ledelse følger kontinuerligt op på arbejdet med den forebyggende trivsel hos alle elever.